Jeg er i gang med at skrive en bog om, hvordan du efter min mening kan få et godt liv som en HSP-person eller en særlig sensitiv person.
I den anledning har jeg valgt at bringe kapitel 2 af bogen her, så I kan få et indtryk af bogen.
Kapitel 2: Familiens betydning for en HSP-person:
Familien har en stor betydning for, hvilket liv du kan få som en særlig sensitiv person.
Her tænker jeg på din forældres familie, som jo også er din egen familie.
Jeg tænker altså ikke på den familie, som du selv måtte danne eller har dannet.
Respekterer dine forældre dig som en særlig sensitiv person, så vil familien sikkert også gøre det i et vist omfang.
Det betyder, at dine forældre og deres familie vil udgøre et fundament, som du kan bygge din tilværelse op på.
Situationen er en anden, hvis du vælger at afbryde forbindelsen med dine forældre, fordi du ikke kan ånde som en særlig sensitiv person, når du er sammen med dem.
Gør du det, må du også forholde dig til din forældres familie og venner/bekendtskabskreds. Du kan ikke tage det for givet, at du kan bevare forbindelsen til alle disse mennesker.
Respekterer dine forældre dig ikke som en særlig sensitiv person, så vil der givet være andre i familien, som heller ikke gør det.
Du kan sagtens have et nært forhold til et af disse familiemedlemmer. Heri ligger, at personen tilsyneladende respekterer dig som en særlig sensitiv person.
Hvis den samme person har et nært forhold til bare en af dine forældre, så kan der meget let opstå et problem.
Det mest logiske vil være, at selvsamme person vil forsøge at genforene dig med dine forældre. Alt skal jo gerne blive lige som i de gode gamle dage.
Det svære valg:
Her er det, at du i dit hjerte kan føle, at dette forsøg er ved at kvæle dig som en særlig sensitiv person.
Forsøgene kan blive så kvælende for dig som en særlig sensitiv person, at det kan blive nødvendigt for dig at afbryde forbindelsen til personen.
Jeg ved godt, at det er mere end almindelig svært at afbryde forbindelsen til sine forældre og deres familie.
Familien er jo dine rødder/fundament. Det betyder, at du skal ud at finde et nyt fundament som en særlig sensitiv person.
Du kan vælge at holde fast ved dit nuværende fundament. Det kender du og er tryg ved. Du ved, hvad der forventes af dig. Lever du op til forventningerne, så vil du også føle, at det bliver påskønnet.
Prisen er, at du som menneske altid vil føle, at du mangler overskud. Det skyldes, at du i for ringe omfang siger fra i forhold til forventningerne.
Du vil simpelthen blive fanget i en offerrolle, fordi du svigter dig selv som en særlig sensitiv person.
Min egen familie:
Mine egne forældre havde hverken venner eller en bekendtskabskreds.
Rent familiemæssigt havde min far en bror og en søster, mens min mor kun havde en bror.
Mine forældre mødte først og fremmest deres søskende og deres familie under mere private former, mens jeg selv og mine søskende var små.
Da jeg selv og mine søskende blev ældre, blev sammenkomsterne i vidt omfang afløst af telefonsamtaler.
Herefter var det kun ved runde fødselsdage og dødsfald, at familierne mødtes.
Jeg kom derfor aldrig tæt på nogle af mine forældres søskende og deres familier.
Som tidligere nævnt har jeg en søster og en bror. Mine søskende minder mest om min far, mens jeg slægter min mor mest på.
Det betyder, at mine søskende har den samme holdning til at vise følelser, som min far havde.
Heri ligger at vise følelser ganske enkelt er et udtryk for svaghed. Man dur simpelthen ikke som menneske, hvis man gør det. I praksis betyder det, at andre mennesker er berettiget til at udnytte én.
Man kan vel sige, at det er en holdning, som i rigt omfang gør sig gældende i selve samfundet. For min far gjorde holdningen sig imidlertid også gældende indenfor familiens rammer.
Min far havde også den holdning, at man skulle være i besiddelse af fast ejendom for at have en betydning/berettigelse i samfundet.
Det er en holdning, som mine søskende også til fulde har taget til sig.
Begge holdninger kom i den grad til udtryk i selve familien, da min far døde, og hans ”arv” skulle føres videre.
Efter min fars død:
Mens min far levede, var mit barndomshjem blevet lavet om til 2 lejligheder. Min mor boede i den ene lejlighed, og min søster og hendes familie boede i den anden.
Det var mine forældres ønske, at min søster skulle have en mulighed for at kunne købe hele ejendommen efter deres død. Af samme årsag blev der udfærdiget et testamente, hvoraf dette fremgik. I samme testamente blev det også fastslået, at alle aktiverne i boet skulle fordeles ligeligt mellem mig og mine søskende.
Efter min fars død valgte min mor at overlade styringen af sin økonomi til min søster, fordi hun aldrig selv havde lært at håndtere den.
Desværre benyttede min søster sig af situationen til at få udarbejdet et gældsbrev på ejendommen kort tid efter hendes fars død. Et gældsbrev på 1,5 millioner kr., som der blev kraftigt afskrevet på indtil min mors død. Det drejede sig om afskrivninger for 0,5 millioner kr.
Omgåelse af testamentet:
Hermed kunne hun overtage ejendommen til langt under vurderingsprisen, hvilket selvfølgelig var en omgåelse af testamentet.
Det var imidlertid ikke nok for min søster. Da boet endelig skulle gøres op, forsøgte hun forgæves at skjule gældsbrevets eksistens for den advokat, som skulle gøre boet op.
Jeg kunne imidlertid konstatere, at der manglede oplysninger omkring ejendommen, da jeg modtog den første boopgørelse fra advokaten. Af samme årsag bad jeg advokaten om at undersøge ejendomsforholdene. Det var på den måde, at det blev afsløret, at der var blevet udarbejdet et gældsbrev på ejendommen.
Min mors afhængighed af min søster gjorde det svært for hende at undslå sig afskrivningerne, selv om afskrivningerne ikke var i overensstemmelse med testamentets hensigt.
Det var i øvrigt afskrivninger, som blev afviklet ved at blive ført ind i et årligt regnskab, som blev udfærdiget for min mor af en revisor.
Det var en revisor, som var ansat af min søster. Ved at godkende regnskabet med sin underskrift godkendte min mor automatisk også afskrivningerne.
Det var selvfølgelig omstændigheder, som jeg ikke selv var bekendt med på dette tidspunkt.
Afgivelse af arven:
Med til forklaringen hører også, at min søster forgæves forsøgte at få mig til at afgive min del af arven forud for advokatens inddragelse. Dette skyldtes, at jeg på det tidspunkt befandt mig i en sårbar situation, hvor jeg var afhængig af kontanthjælp.
I praksis betød det, at jeg skulle leve af arvebeløbet, indtil det var opbrugt. På den baggrund mente min søster, at det var bedre, at jeg overdrog min del af arven til hende og min bror. Så kunne hun jo altid hjælpe mig med en skilling, når det kneb, som hun så “smukt” udtrykte det.
Jeg valgte alligevel at tage imod arvebeløbet. Efterfølgende lod jeg hende at vide, at jeg ikke ønskede at have mere at gøre med hende.
Hun fik beskeden skriftlig af den enkle årsag, at jeg vidste, at hun var udenfor pædagogisk rækkevidde. På det tidspunkt var det umuligt for hende at indse, at hun havde gjort noget moralsk forkert. Sådan er det såmænd også i dag.
Efterspil:
Det var først efter min mors død, at jeg fandt ud af, at jeg var en særlig sensitiv person.
Som tidligere beskrevet dækkede jeg over min fars seksuelle misbrug af mig for hendes skyld.
Hendes død betød, at jeg ikke længere var bundet op af mit løfte til hende. Jeg fik lige pludselig det overblik, som jeg ikke havde haft før.
Jeg indså, at min sårbarhed ikke alene skyldtes, at jeg var blevet misbrugt seksuelt af min far.
Min sårbarhed var ”bare” blevet forstærket op af min fars misbrug, som jeg ikke havde fået hjælp til at få bearbejdet.
Det var en viden, som jeg fandt det svært at bære alene. Derfor etablerede jeg bloggen: HSP-person.com. Her kunne jeg få givet udtryk for nogle af de tanker og følelser, som pludselig meldte sig.
Min brors tilstedeværelse:
Da mine søskende fandt ud af, at jeg havde etableret denne blog, mødte min bror op i Føtex i Aalborg en dag. Han vidste, at jeg handlede ind i Føtex lige præcis på det tidspunkt.
Jeg var i færd med at forlade butikken med mine varer, da han lige pludselig stod foran mig og blokerede vejen for mig.
Her bad han mig om på sine egne og min søsters vegne om at slette min blog, fordi jeg svinede min familie til. Så skulle han nok hjælpe mig med penge, hvis det var det, som det drejede sig om. Det var sådan, at han udtrykte det.
Jeg var ærligt talt forbløffet over, at han kunne finde på at møde op på denne måde, uden det var aftalt.
Derfor kunne jeg heller ikke forholde mig til situationen og sige noget.
Resultatet var, at min bror spurgte mig, om etableringen af bloggen havde noget at gøre med, at der var blevet trukket penge ud af boet før min mors død.
Min søster havde nemlig også sørget for, at han kunne få et arveforskud via en advokat, og dermed var han jo også med til at omgås testamentet.
Da jeg ikke svarede på dette, udbrød han: “Hvorfor skal det gå ud over mig og min søster, at du ikke har drevet det til noget som helst her i livet?” og dernæst: “Det hele er jo alligevel bare noget, som du finder på.”
Situationen kom så meget bag på mig, at jeg var ude af stand til at svare,
Tilbagetrækning:
Et eller andet sted tror jeg nok at min bror erkendte, at han havde forløbet sig. Han trak sig i hvert fald ind til siden. Det betød, at jeg nu kunne forlade Føtex med mine varer.
Det var så takken for at have beskyttet min familie imod afsløringer af min fars og morfars pædofili, mens min mor levede.
Det var et rystende møde. Samtidig var det også et møde, som gjorde det lettere for mig, at tage endelig afsked med mine søskende i mit sind. Rent fysisk havde jeg allerede taget afsked med dem.
Den samme afstandtagen gælder selvfølgelig også for min søsters temmelig anmassende familie.
De ser selvfølgelig gerne, at det hele bliver lige som i ” de gode gamle dage”. Heri ligger, at jeg igen skal påtage mig offerrollen og “lægge låg over” fortiden.
Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre.
Råd nr. 2:
Min egen historie er vel et meget godt eksempel på, hvor vigtigt det er finde sig selv som et særligt sensitivt menneske. Lige så vigtigt er det at lægge sit liv til rette efter erkendelsen af, at du er et særligt sensitivt menneske.
Sidstnævnte har jeg været i stand til at gøre, når vi snakker om familien.
Da jeg langt om længe fandt ud af, at jeg var et særligt sensitivt menneske, var jeg hurtig til at afbryde forbindelsen til min familie/mine søskende.
Havde jeg taget imod deres tilbud om penge til gengæld for at slette min blog, så ville jeg have mistet mig selv som en særlig sensitiv person.
Mit råd til dig derude kan derfor kun være.
I det øjeblik du finder ud af, at du er en særlig sensitiv person, så forhold dig til din familie.
Her vil jeg for en god ordens skyld igen gøre opmærksom på, at jeg taler om din forældres familie og ikke om den familie, som du selv har dannet eller måtte danne.
Hvem kan du tillade dig at holde fast i, uden du mister dig selv som en særlig sensitiv person?
Det er en relevant problemstilling, som du ikke alene bør forholde dig til, men også reagere på med fysisk handling.
Min mors barndom:
Humor hjælper dig igennem livet.
Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.
Sandheden forløser på længere sigt.
