Gå tilbage til det første afsnit:

Gå tilbage til det sidste afsnit:

Min mor fik aldrig hjælp til at få bearbejdet de seksuelle overgreb, som hun havde været udsat for i sin barndom.

Det kom til at præge mit liv som en HSP-person.

Jeg har en søster, som er to år ældre end mig og en bror som er et år yngre end mig selv.

Ingen af dem er HSP-personer som jeg selv. 

For dem var det naturligt at tage imod min fars opdragelse, som gik ud på, at man ikke måtte vise følelser. Man måtte heller ikke tale om sine følelser.

Mine søskende overtog desværre sidenhen min fars syn på følelsesmennesker. Det betyder, at jeg i dag ikke omgås mine søskende og deres familier.

På grund af de seksuelle overgreb, som min mor havde været udsat for i sin barndom, brød hun sig ikke om sex.

Det var selvfølgelig et problem for min far, fordi han havde et seksuelt behov, som han skulle have dækket.

Her var det, at jeg kom ind i billedet som barn. Som et udpræget følelsesmenneske var jeg med hans øjne et undermenneske. Det indebar, at jeg var forpligtet til at dække hans personlige behov.

Det gjaldt også hans seksuelle behov.

Når incest føres videre i slægten:

På denne måde førte min mor sit eget adfærdsmønster fra sin barndom videre til mig.

Min mor gjorde det selvfølgelig ikke bevidst. Hun opfattede bare sig selv om et offer, hvis handlekraft var sat ud af spillet.

Derfor foretog hun sig heller ikke noget, selv om hun vidste, at jeg blev udsat for seksuelle overgreb fra min fars side af.

På et tidspunkt blev jeg nødt til at love min mor, at jeg ikke ville fortælle de offentlige myndigheder om de seksuelle overgreb.

Hun tålte simpelthen ikke at få overgrebene frem i lyset, fordi dette ville betyde, at hun ville blive konfronteret med sine egne dæmoner fra fortiden af.

Dette løfte har jeg overholdt, indtil min mor begyndte at gå ind i selv og efterfølgende døde.

Gå videre til det næste afsnit: