HSP-person.com

Datoen er den 22. maj 2020, og Corona-krisen gør sig stadig gældende.

Det anbefales stadig, at vi mennesker holder en vis form for fysisk afstand til hinanden.

Jeg har blandt andet brugt Corona-krisen til at gøre status over mit liv.

Her tænker jeg på de mennesker, som jeg har kendt, kender og mennesker, som lægger op til at lære mig at kende. Det drejer sig om familiemedlemmer, venner og bekendte.

Der er blevet skabt en fysisk afstand til andre mennesker. Det betyder, at det er blevet nemmere at overskue, hvem der får én til at ”blomstre” som HSP-person.

Jeg har ikke tal på alle de mennesker fra min fortid af, som har fået mig til at sygne hen som HSP-person.

En opfordring til alle HSP-personer:

Derfor en opfordring til alle jer HSP-personer derude.

Er der bestemte mennesker, som giver dig mindreværdsfølelse, når du har behov for at tale om dine følelser?

Er der bestemte mennesker, som konstant bebrejder dig, at du ikke siger så meget?

Er der bestemte mennesker, som konstant lader dig at vide, at du kun har en værdi, hvis du har penge og status?

Der er mange andre spørgsmål, som kan stilles i denne sammenhæng.

Det afgørende spørgsmål er, om samværet med nogle bestemte mennesker betyder, at du skal lade dig selv op efterfølgende

Et andet afgørende spørgsmål er også, hvor lang tid du skal bruge på at lade op? Hvor lang tid skal du bruge for igen at føle dig som en hel HSP-person?

Findes der mennesker, som har så stor en indflydelse på dit liv, at du ikke kan ”ånde” som HSP-person?

I så fald vil jeg anbefale, at du afbryder forbindelsen til det menneske/de mennesker. Det er den mulighed, som Crona-krisen har givet dig.

Jeg ved, hvad jeg taler om. Det var først som 59-årig, at jeg fandt ud af, at jeg var en HSP-person og kunne ”ånde”.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

I dag er det den 25. april 2020, og Corona-krisen gør sig stadig gældende.

Mange mennesker på verdensplan er mere eller mindre ufrivilligt blevet tvunget til at isolere sig i deres hjem. Det sker på grund af smittefaren

Trangen til igen at få lov til at kramme hinanden bliver ubønhørligt nævnt i medierne. Det piner mig på en eller anden måde, fordi jeg aldrig selv har lært at kramme.

Jeg har altid selv haft en trang til at blive krammet og føle at jeg er god nok, som jeg er.

I min barndom har jeg altid fået at vide, at det var en svaghed at vise følelser. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde er blevet krammet af mine forældre. Tilsvarende har jeg heller aldrig fået at vide, at mine forældre elskede mig.

Til gengæld har jeg fået at vide et utal af gange, at jeg kun havde en eksistensberettigelse, hvis jeg gjorde mig nyttig.

Min indlevelsesevne, fantasi og trang til at bekymre mig om andre er aldrig blevet værdsat. Disse karakteregenskaber er derimod blevet nedgjort, fordi de var forbundet med følelser.

Min fars dødsleje:

I tankerne fører det mig tilbage til det tidspunkt, hvor min far lå på sit dødsleje. Her lå han i en sygeseng og ænsede ikke rigtigt omverdenen.

Jeg var på besøg ved ham sammen med min mor og vidste, at det formentlig ville blive det sidste besøg.

Som tidligere nævnt udsatte min far mig for seksuelle overgreb i min barndom. I det lys var det svært for mig at forholde mig til, hvordan jeg skulle reagere.

Min mor lagde imidlertid op til, at jeg skulle tage afsked med ham. Det bedste, som jeg kunne finde på, var at stryge ham over panden. Derefter gav jeg udtryk for, at han måtte have det godt.

Det var første gang i mit liv, at jeg rørte ved ham og gjorde det med nærhed og omsorg.

Jeg gjorde det med troen på, at han formentlig selv havde været udsat for misbrug i sin barndom. For ham var det naturligt at føre sine egne ”rødder” videre gennem os børn. Han vidste simpelthen ikke bedre.

Det næste der skete var, at min mor kastede sig ned over hans bryst og begyndte at græde uhæmmet.

Hun gav udtryk for, at hun var så ked af det, og så faldt de ord, som jeg aldrig har glemt siden.

Ordene var: ”Du er jo så god til at finde ud af alting”, og det var vel egentlig det eneste, som blev sagt i situationen.

Min mor kunne simpelthen ikke finde en bedre måde at udtrykke sin kærlighed til ham på.

Min egen barndom:

Her bliver jeg igen ført tilbage til min egen barndom i tankerne.

Jeg mindes en episode, hvor min mor gav udtryk, for at hun ikke følte sig værdsat.

Hun var rigtig ked af det, og det eneste, som jeg kunne finde på at sige, var: ”Du er jo så god til at lave mad”.

I dag er jeg heldigvis blevet klogere. Jeg kan sagtens værdsætte et menneske på grund af dets karakteregenskaber og give udtryk for det.

For mig er et menneskes karakteregenskaber faktisk vigtigere end, hvad vedkommende tjener og præsterer. Vedkommendes status interesserer mig heller ikke.

Til gengæld er jeg helt ude af stand til at kramme.

Så til alle jer derude. Glæd jer til igen at kunne kramme hinanden og kunne gøre det med hjertet. Corona-krisen kan jo trods alt ikke vare ved.

Jeg må bare selv arbejde videre med at finde ud af, hvordan man i det hele taget gør det.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Herfra skal der lyde et rungende ja til spørgsmålet.

Vi befinder os i marts måned 2020.

Situationen er nu den, at mange mennesker dagligt bliver opfordret til at blive hjemme i deres privatbolig. Den danske regering opfordrer os ganske enkelt til at holde fysisk afstand til andre mennesker.

Årsagen skal tilskrives smittefaren. Opfordringerne gør sig ikke bare gældende i Danmark, men på verdensplan.

På den baggrund må det stå klart for de fleste af os, at vi er en del af et kredsløb, hvor vi alle påvirker hinanden.

Uanset hvad det enkelte menneske gør, så vil det påvirke andre.

Hvilken religion gør sig gældende i dag:

Som jeg ser det, så har de fundamentale religioner udspillet deres roller.

I stedet vælger vi mennesker at ”fortolke” de pågældende religioner på en måde, som understøtter vores livsstil.

Foruroligende mange mennesker vælger at ”iscenesætte” sig selv.

Selviscenesættelse er blevet den fremherskende religion i vores samfund.

Religionen går ud på, at vi skal fremstå som noget helt specielt i andres øjne.

Dette mål indfries ved at tjene mange penge og få en høj status i samfundet. Det fysiske udseende skal også helst virke indbydende på andre mennesker.

Egoismen har været den drivende kraft i samfundet indtil nu.

Der er blevet rystet på hovedet af de mennesker, som viser omsorg og nærhed for andre indtil nu.

Corona-krisen har betydet, at mange af os er blevet klogere.

Mange af os har indset, at vi alle kan blive ramt af farer udefra, som er immune overfor penge og status.

Vi begynder at forstå, at vi alle er afhængige af hinanden og ikke kan undvære hinanden.

Jeg har altid ment, at skulle vi mennesker nå frem til denne forståelse, så ville det kræve en tredje verdenskrig.

Nu begynder jeg at nære håb for, at Corona-krisen kan føre os alle frem imod den samme forståelse.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Corona-krisen har nået et markant omfang (marts 2020). Det har betydet, at mange danskeres hverdag er blevet ændret betydeligt.

Nogle danskere er blevet sendt i karantæne, mens endnu flere er blevet sendt hjem fra deres arbejde.

Det kan skyldes, at der ikke er tilstrækkeligt med arbejde. Årsagen kan også være, at der er fare for, at man kan smitte andre på grund af arbejdets karakter.

Under alle tilfælde er mange danskere ufrivilligt blevet ”velsignet” med ekstra meget fritid.

I den situation er der mange danskere, der ikke kan finde ud af, hvad de skal bruge den ekstra fritid til.

Jeg tror såmænd, at der er mange danskere, der i situationen føler, at de har mistet noget af sig selv.

De er ikke længere herrer over deres eget liv i hverdagen. Fremtiden kontrollerer de heller ikke mere på grund af Corona-krisens uforudsigelighed.

For os HSP-personer bliver situationen ekstra svær, fordi vi er mere modtagelige for sanseindtryk end andre mennesker.

Ofte kan vi føle, at vi ”drukner” i alle disse sanseindtryk, som vi ikke kan nå at bearbejde i hverdagen.

Hvordan håndterer vi HSP-personer Corona-krisen?

Hvordan skal vi HSP-personer så håndtere Corona-krisen, så vi ikke føler, at vi mister os selv?

Her tror jeg, at det er vigtigt, at vi holder fast på de hverdagsrutiner, som gjorde sig gældende før Corona-krisen.

Heri ligger eksempelvis, at vi står op om morgenen på det samme tidspunkt som før Corona-krisen.

Her kunne det måske være fristende for nogle at sove længere om morgenen. Problemet er så bare, at vi kommer til at mangle noget af den struktur i hverdagen, som vi er vant til.

Vi taler vel at mærke om en struktur, som gør, at vi føler, at vi har styr på vores tilværelse.

Jeg tror også, at det er vigtigt, at vi HSP-personer ikke lader os styre af sanseindtrykkene fra medierne.

Vi må ikke glemme, at medierne er styret af udadvendte/ekstroverte mennesker.

I praksis betyder det, at det er de udadvendte menneskers virkelighed og behov, som medierne repræsenterer.

I disse dage beskæftiger medierne sig stort set ikke med andet end Corona-krisen. Vi bliver alle konfronteret med de problematikker, som er forbundet med Corona-krisen. Faktum er bare, at mange af problematikkerne slet ikke er relevante for os HSP-personer. Vi har det faktisk helt fint med at bevare en vis form for fysisk afstand til andre mennesker.

Derfor kan jeg kun opfordre andre HSP-personer til i stedet at gå ind på You Tube på jeres fjernsyn.

Find noget beroligende meditationsmusik frem, som harmonerer med det sjæleliv, som I repræsenterer.

Der er det sjæleliv, som gør os HSP-personer til noget helt specielt, som vi skal værne om.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.