Indlæg

Udgivet den

Den overfladiske jul:

Den overfladiske jul:

 Min årlige juledepression er begyndt at gøre sig gældende. Det slår aldrig fejl. Jeg tror faktisk, at den vil toppe i år og hvorfor så det?

Der findes mennesker/familier, som ikke har muligheden for at få en ekstrovert jul på grund af en anstrengt økonomi. Det slår aldrig fejl, at medierne bringer begynder at bringe indslag om disse mennesker/familier i november måned.

Med en ekstrovert jul skal forstås en jul, hvor det udelukkende drejer sig om overfladiske værdier.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Her er det afgørende at give hinanden dyre julegaver og få noget ekstra godt at spise på selve juleaften og de efterfølgende dage.

Den ydre facade betyder også meget. Hjemmet skal helst være forsynet med et juletræ og andet julepynt, som gør hjemmet præsentabelt udadtil. En julekalender til alle børnene hører sig også til.

Mediedækningen lægger op til, at kan en ressourcefattig familie ikke leve op til disse krav, så har den fejlet.

Men sandheden er jo i virkeligheden en anden. I bund og grund er det jo ”medieludderne”, som har svigtet. For dem drejer sig udelukkende om at profilere sig selv på andres bekostning.

Julens formål er at føre mennesker tættere på hinanden. Det er vigtigt at samles som en familie og lade nærheden strømme igennem sig.

I virkelighedens verden lykkedes det sjældent. Forventningerne til julen er alt for høje, fordi den bliver forbundet med ydre pragt. Når pragten ikke medfører den forventede glæde, så kan det kun føre til frustrationer.

Det betyder også, at medierne kan mæske sig i de frustrationer, som opstår i hjemmene i de efterfølgende juledage, og som medierne selv har været med til at skabe.

Udgivet den

Er det arveligt at være en HSP-person?

Er det arveligt at være en HSP-person?

(Billedet kan ikke aktiveres)

Jeg fandt først selv ud af, at jeg var en HSP-person/særlig sensitiv som 59-årig ved et tilfælde.

På det tidspunkt var min mor død 1 år forinden, og min far var død 5 år tidligere.

I dag er jeg 60 år (2018). Når jeg nu tænker tilbage i tiden, begynder jeg at indse, at min mor også var særlig sensitiv.

Det skyldes, at min mor havde et stort behov for at være alene lige som mig selv.

Samtidig følte hun sig meget alene, fordi hun manglede nogen at spejle sig i. Hun savnede ganske enkelt nogen, som følte det samme som hende selv. Sådan har jeg det også selv.

I det hele taget havde min mor alle de særtræk, som gør sig gældende for en HSP-person.

Min mors bevidsthed:

 I modsætning til mig selv fandt min mor imidlertid aldrig ud af, at hun var særlig sensitiv.

Min mor havde lige som jeg selv været udsat for seksuelle overgreb fra sin fars side af som barn.

Hun fik heller ikke hjælp til bearbejdelse af overgrebene hverken som barn eller efterfølgende.

Jeg går ud fra, at min mor lige som jeg selv har skønnet, at hendes følsomhed skyldtes, at hun havde været udsat for seksuelle overgreb uden at få hjælp.

Det skyldes givetvis, at min mor blev ”fanget ind” af en person, som var pædofil som hendes far, og som hun efterfølgende blev gift med.

På den måde forblev min mor et ”offer”, som aldrig fik adgang til det personlige råderum, som betød, at hun kunne gøre status over sit liv.

Således havde hendes mand/min far en formidabel evne til at få hende til at føle sig underlegen i forhold til ham. Det samme forhold gjorde sig i øvrigt også gældende for mig selv og mine 2 søskende.

Da hendes mand døde, var hun dermed præcis det samme ”offer”, som hun havde været i sin barndom.

Det betød med den smerte, som der nu ligger i det for mig selv personligt, at min mor døde som et meget ensomt menneske. Det skal dog siges, at min søster og hendes datter var ved hendes side, da hun døde.

Min egen bevidsthed:

Personligt har jeg vel vidst siden, at jeg var et barn på 6-7 år, at min far havde pædofile tendenser.

Selv om jeg som barn forsøgte at gøre omgivelserne opmærksom på, at der var noget helt galt, så blev jeg aldrig taget alvorligt.

Af samme årsag mistede jeg efterhånden tilliden til, at jeg kunne få hjælp af omgivelserne.

På denne måde blev jeg fuldstændig underlagt min fars nåde.

Det var derfor også først ved hans død, at jeg følte, at jeg ikke længere var et ”offer” og omsider kunne ånde og få det fulde overblik over min tilværelse.

Med overblik mener jeg det overblik, som der skal til, for at man kan leve et liv som et helt menneske.

Hermed er jeg nået frem til konklusionen.

 Jeg er personligt ikke i tvivl om, at min egen sensitivitet har været arvelig.

 Det er imidlertid ikke den vigtigste konklusion.

 Den vigtigste konklusion er, at ens barndom er altafgørende for, i hvilket omfang man kan folde sig ud som en HSP-person som voksenperson.

 

 

 

Udgivet den

Venskab med HSP-personer:

Venskab med HSP-personer:

(Billedet kan ikke aktiveres)

”Venskab med HSP-personer” er en facebookgruppe for HSP-personer.

Når man finder ud, at man er særlig sensitiv (=en HSP-person), så vil man umiddelbart føle sig lettet.

Det vil man, fordi man bliver bevidst om, at man ikke er helt alene, fordi der er andre, som er som én selv.

Det kan også forholde sig sådan, at der ikke nødvendigvis befinder sig nogen i ens nærmiljø, som man kan spejle sig i.

Man vil også blive befriet for skyld, fordi man bliver bevidst om, at det er medfødt at være særlig sensitiv.

Således er det ikke ualmindeligt, at omgivelserne får én til føle skyld, fordi man er særlig sensitiv. Samtidig vil man gerne have omgivelserne til at acceptere ens sensitivitet.

Det skyldes, at i nogle miljøer bliver særlig sensitivitet betragtet som et udtryk for svaghed og dermed også uduelighed.

Det gælder selvfølgelig først og fremmest for mænd, som pr. tradition skal udvise råstyrke og handlekraft uden at vise tegn på svaghed.

Formålet med facebookgruppen:

Selv om særligt sensitive udgør en samlet gruppe, så ændrer det ikke op på, at særligt sensitive er meget forskellige som individuelle mennesker.

Man kan være særlig sensitiv på et eller flere områder, og man kan have alternative kræfter, som forpligter.

Med facebookgruppen her får man en mulighed for at finde sammen med nogle, som er særlig sensitiv på nogle af de samme områder som en selv.

Det kan  også være nogle, som måske har lidt af den samme baggrund som én selv.

Facebookgruppens muligheder:

Facebookgruppen åbner op for, at man kan sætte et opslag op på siden, hvor man fortæller sidt om en selv. Der kan også åbnes op for en kontakt med én, som har det på samme måde som én selv.

Man kan søge om at få fysisk kontakt med én, som befinder sig tæt på ens adresse.

Muligheden for at søge om telefonisk kontakt eller skriftlig kontakt er også til stede.

Alle muligheder for at finde sammen med én, som man spejle sig i, er i det hele taget til stede her.

 Held og lykke.

Udgivet den

Hvordan klarer en HSP-person hverdagens ”trummerum”?

Hvordan klarer en HSP-person hverdagens ”trummerum”:

HSP-personer har en tendens til at gruble/tænke alt for meget. Det betyder, at man nemt kommer til at føle, at tankerne/følelserne har overtaget ens liv, og man ikke længere har styr på sit eget liv.

Det gælder specielt, hvis man ikke har en familie/bekendtskabskreds, som kræver én i hverdagen.

Bedre bliver det selvfølgelig ikke af, hvis man heller ikke har et arbejde, som man skal møde op til.

Jeg har selv frasagt mig min familie og omgås kun få mennesker. På nuværende tidspunkt (2018) er jeg også arbejdssøgende. I praksis betyder det, at jeg tilbringer meget tid alene.

Samtidig er jeg også et udpræget B-menneske, som har meget svært ved at komme i gang om morgenen.

Når jeg har klaret mit morgentoilette, har fået tøjet på og har fået min kaffe, så er det sket mere end en enkelt gang, at jeg er faldet i staver.

Jeg bliver ganske enkelt forført af de tanker/følelser og problemer, som jeg bliver præsenteret for på internettet/fjernsynet. Indtrykkene overvælder mig simpelthen, og jeg føler, at jeg skal forholde mig til dem i mit sind, før jeg kan komme videre med mit liv.

Desværre har det også betydet, at jeg nogle gange ikke rigtig kommer i gang med dagen.

Det betyder også, at jeg mange gange har fået dårlig samvittighed, fordi jeg føler, at jeg ikke rigtig har fået udrettet noget fornuftigt i løbet af en dag.

Problemet er selvfølgelig også, at den ene dag let kommer til at ligne den anden, fordi der ikke er noget fra den ydre virkelighed, som kræver én på en bestemt dag.

Hvordan overvinder man hverdagens tanker?

Min løsning på ”problemet” har været at udarbejde en fast strukturplan for et ugeforløb.

Mandagen bruger jeg på at søge arbejde.

Om tirsdagen vasker jeg tøj.

Jeg laver selvfølgelig også andet på de pågældende dage. Min pointe er bare, at det er vigtigt, at man udfører nogle bestemte opgaver på de enkelte hverdage.

I weekenden og på helligdagene kan man jo så forkæle sig selv lidt, lige som de ”almindelige” mennesker som er på arbejde i hverdagen.

Fordelen ved at lave en sådan strukturplan er, at den enkelte ugedag ikke kommer til at ligne den anden.

Overholder man de mål, som man har sat sig for på en bestemt ugedag, så vil man også føle en vis tilfredsstillelse ved, at man har fået noget arbejde fra hånden på den givne dag.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Her kan du købe billige Mayland Spiralkalendere:

Jeg har selv en Mayland spiralkalender med en side pr. dag, hvor jeg skriver op, hvad jeg har udrettet i løbet af en dag. Så kan jeg gøre status, når dagen er ved at være forbi.

Det siger sig selv, at har man fået vasket sit tøj om tirsdagen, så er det en fornøjelse at vide, at nu skal man først vaske igen næste tirsdag.

Desværre kan man også ”falde i”:

Men, men, men. Desværre kan man også ”falde i”. Det er jo ikke altid, at man lige har lyst til at vaske om tirsdagen. Det kan betyde, at man bruger alverdens undskyldninger over for sig selv for at undgå det.

Det er jo nemt at sige til selv, at man har masser af tid til sin rådighed og bare kan gøre det en anden dag. Vælger man den løsning, kan det nemt ende med, at det tøj som man går rundt med ikke altid er lige rent.

Af samme årsag er det vigtigt, at man holder fast ved sin strukturplan. Svigter man bare på en af dagene, så kan det nemt gå ud over de andre dage, som der er lavet strukturplan for.

Det betyder, at man igen føler, at man har mistet styringen over sit liv. Så drejer det sig om at komme tilbage til strukturplanen igen og holde fast ved den. Så er man tilbage på sporet igen.

Udgivet den

Mine 2 små ”babyer/børn”:

Mine 2 små ”babyer/børn”:

Jeg har 5 blogge, som henvender sig til hele verden.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Bloggen: HSP-person.com repræsenterer mig selv, som det menneske jeg i virkeligheden er.

Jeg er et meget sårbart og sensitivt menneske, som i alt for høj grad lader mig påvirke af indtryk fra omgivelserne af.

Samtidig er jeg et udpræget B-menneske, som har meget svært ved at komme i gang om morgenen. Det betyder, at jeg føler det som om, at jeg skal i gang med et helt nyt liv hver morgen.

2 af de andre blogge opfatter jeg som mine små ”babyer/børn”, som har hver sit særpræg.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Manio-Zar, som repræsenterer Anal-fabeterne.com er det mere eller mindre sorgløse barn. Manio-Zar foretrækker at se humoristisk på tilværelsen og gerne på en lidt skæv og sjov måde.

Iceman, som repræsenterer AlmenhedensStemme.com er det noget kyniske og sarkastiske barn, som foretrækker at kalde en skovl for en skovl. Så betyder det ikke så meget, om han samtidig træder på andre menneskers følelser.

De sidste 2 blogge er Socialdemokratiet.com og Moderaterne.com. De udgør begge politiske debatforummer. Her vil der primært blive taget diskussioner op som altid vil være aktuelle.

Udgivet den

Den 24. december 2017:

Den 24. december 2017:

Den 24. december ved 9-tiden om morgenen var der liv og glade dage foran Føtex i Slotsgade i Aalborg.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Føtex havde samlet de madvarer sammen, som ville gå over tiden i de 3 dage, hvor butikken har lukket.

Føtex har lukket på selve dagen, men havde så åbent for en kort stund for at kunne udlevere de nævnte madvarer til økonomisk betrængte borgere.

(Billedet kan ikke aktiveres)

På denne måde kunne især familier med børn få sig en jul, som de kan mindes med glæde.

Læs også følgende indlæg:

Julen 2017:

Udgivet den

Julen 2017:

Julen 2017:

I år vil jeg tilbringe min jul alene.

Det skyldes ikke, at jeg ikke har en mulighed for at være sammen med andre på juleaftensdagen og om aftenen.

Det skyldes ganske enkelt, at julen ikke er, som den har været.

Selv om min barndom på ingen måde var misundelsesværdig, så var der trods alt lyspunkter, som jeg kan glæde mig over i dag.

Således kan jeg stadig huske den dag, hvor vi tog ud i vores egen skov for at fælde et juletræ af passende størrelse og samtidig ”høstede” grangrene, grankogler, mos og andre plantedele, som kunne bruges ti at pynte op med.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Jeg kan også huske den dag, hvor min mor og os børn hjalp hinanden med at pynte juletræet op med julepynt, som havde været anvendt i årevis, og som der var gode minder forbundet med.

De gammeldags kravlenisser kan jeg også huske. De blev placeret i kanterne af maleriernes rammer, hvor de kunne klemmes ind.

Glæden ved de levende lys:

Især de levende lys på juletræet husker jeg meget klart. De blev tændt lige før, at familien samlede sig omkring juletræet for at danse rundt omkring det. Familien tog hinanden i hånden, og så blev sunget, mens man gik omkring juletræet.

Det var sange, som man havde sunget mange gange før, og selv om det måske ikke altid lød særligt kønt, så var hjertet der alligevel på en eller anden måde.

Nogle gange stak vi børn en løs grangren ind i et af de levende lys og glædede os over den specielle lugt, som der blev afgivet, og glæden var stor, når vi fik stukket en stjernekaster i hånden og antændte den ved at sætte den ind over et de levende lys.

Julegaver var der ikke mange af, men de få gaver betød, at vi børn i højere grad glædede os til at finde ud af, hvad der gemte sig bag julepapiret, som blev nænsomt fjernet. Dette på trods af, at gaven måske ikke lige var, hvad vi havde håbet på.

Hvordan foregår julen i dag 2017:

I dag foregår julen på en helt anden måde.

(Biledet kan ikke aktiveres)

Juletræet er i mange tilfælde erstattet af et juletræ af plastik, som ikke taber nåle på gulvet og ikke forstyrrer helhedsbilledet af det perfekte hjem, hvor der er styr på det hele.

Det samme gør sig gældende for de gammeldags julelys, som kan dryppe på gulvet.

De levende lys med den varme glød, som altid varierede, er i mange tilfælde erstattet af kolde elektriske lys, som udsender et forudsigeligt skær.

Det traditionsforbundne julepynt er erstattet af design julepynt, bl.a. fra Georg Jensen.

De gammeldags kravlenisser er simpelthen bare taget ud af anvendelse.

De alt for mange gaver i dag 2017:

Gaverne udgør et helt kapitel for sig selv.

Der er simpelthen så mange gaver, at man knap nok kan se bunden af plastikjuletræet.

For de voksne drejer sig om at købe en gave til sin partner, som er dyrere, end den partneren har købt.

For det er ”selvfølgelig” klart, at jo dyrere gaven er, jo mere holder man også af sin partner.

Den samme holdning møder man hos børnene. De tager selvfølgelig ved lære af deres forældre.

For børnene betyder antallet af gaver imidlertid også meget. Når børnene møder op i skole igen, kan de sætte deres værdi efter, hvor mange julegaver som de har fået i forhold til deres skolekammerater.

Det er på den baggrund, at jeg har valgt den traditionelle jul fra.

I stedet vil jeg bruge juleaften og de efterfølgende helligdage på at lade freden sænke sig både i forhold til mig selv og i forhold til andre. Det er jo trods alt det, som julen drejer sig om.

Med ønsket om en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Lad os håbe, at vores hjerter kommer tættere på hinanden i det nye år.

Udgivet den

Hvordan gør en far sin dreng til en ”rigtig mand”?

Hvordan gør en far sin dreng til en ”rigtig mand”?

Jeg tror, at der er rigtig mange fædre rundt omkring i denne verden, som ønsker at gøre deres drengebørn til ”rigtige mænd”.

Hvad en ”rigtig mand” så er, er der nok lige så mange meninger om, som der er mennesker.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Her er forskellige meninger om, hvad en rigtig mand er:

Hvad er en “rigtig” mand? (oktober 2017). 

Hvad er en “rigtig” mand? (september 2014).

Hvad er en “rigtig” mand? (oktober 2017).

Tilsvarende forholder det sig med antallet af måder at gøre et drengebarn til en ”rigtig mand” på.

Min far havde sin helt egen opskrift.

Hans udgangspunkt var, at man som mand ikke måtte vise sine følelser eller snakke om dem.

Gjorde man det alligevel, så var man efter hans mening ikke en rigtig mand. I stedet var man uduelig og /eller svag og havde ingen eksistensberettigelse.

“Du skal bare tage dig sammen”:

Min fars yndlingssætning i forhold til mig og mine søskende som ganske små har nok været: ”I skal bare tage jer sammen.” Det var en sætning, som efterhånden blev programmeret ind i mig og mine søskende, fordi den blev sagt så mange gange og i enhver sammenhæng.

Rent fysisk havde min far også sin helt egen måde at ”hærde” os børn på følelsesmæssigt.

Personligt kan jeg huske en oplevelse som barn, hvor min far gav ordre til, at jeg skulle følge med ud til en grisestald.

Her skulle en syg gris aflives med en boltpistol. Der var altså ikke bare tale om en boltpistol til bedøvelse.

Jeg fik besked på at fastholde grisen, mens min far skød grisen i hovedet med boltpistolen.

Jeg kan endnu huske, hvordan jeg rystede over hele kroppen, da skuddet lød.

Men endnu tydeligere kan jeg huske, hvordan min far skraldgrinede, da han så min reaktion.

Det lykkedes aldrig for min far at gøre mig til en mand i hans ”billede”, selv om han forsøgte at “hærde” mig på et utal af måder.

Allerede før den beskrevne oplevelse havde jeg besluttet i mit sind, at jeg aldrig ville være lige som ham.

Det ændrer imidlertid ikke op på, at jeg selv i dag som en ældre mand har svært ved at påskønne fordelene ved at være sensitiv.

Dertil har min fars ”programmering” været for stærk.

I stedet er der en tendens til, at tankerne om ulemperne ved at være sensitiv i for høj grad gør sig gældende i mit sind i forhold til fordelene i mit daglige liv.

Alligevel kæmper jeg videre.

Jeg vil hellere dø end at give afkald på min følsomhed i forhold til mig selv og min omverden.

 

Udgivet den

Brugen af emojis og andre symboler:

Brugen af emojis og andre symboler:

Det danske sprog bliver mere og mere forfladiget. Det gælder såvel mundtligt som skriftligt.

Det stigende forbrug af emojis og andre symboller irriterer mig virkelig. Jeg har set kommentarer til synspunkter/meninger, som udelukkende består af emojis og andre symboler.

Det værste af det hele er, at mange ikke forstår betydningen af de emojis, som de bruger. Det betyder selvfølgelig også, at budskabet med emojien kan blive misforstået af dem, som emojien er rettet mod.

Dette er nedenstående billede et udmærket eksempel på:

Kilde:

“Hvis du har anvendt denne emoji til at symbolisere gråd af større eller mindre grad, har du brugt den som stort set alle andre mennesker. Men denne emoji er ikke designet til at skulle bruges til at beskrive den tårevæddet slutning på Titanic.

Faktisk symboliserer denne emoji savlende dyb søvn. Og for nogen kan det selvfølgelig også være den helt rette emoji at sende af sted, efter Titanic er slut.”

Problemet bliver ikke mindre af, at mange af emojierne/symbolerne er forbundet med følelser.

Som særlig sensitiv går det mig virkelig på, når jeg modtager en kommentar til en af mine tekster, og kommentaren er efterfulgt af en emoji med et “misforstået” budskab.

Værre bliver det, hvis kommentaren bliver efterfulgt af flere emojis, som udsender “misforståede” budskaber, som tilmed kan være modsat rettede.

Jeg mener ganske enkelt, at emojierne er med til at skabe en større følelsesmæssig distance os mennesker imellem. Det betyder i praksis, at det enkelte menneske kommer til at føle sig mere alene og ensomt.

Af samme årsag forsøger jeg selv at bruge så få emojis/symboler som overhovedet muligt.

Hvis der er noget, der irriterer mig i relation til en skriftlig kommentar/mening på de sociale medier, så bruger jeg ikke en emoji for at udtrykke det.

Jeg prøver i stedet at forklare med ord, hvad der irriterer mig.

På den måde bliver der skabt rene linjer mellem mig og modtageren af kommentaren.

Udgivet den

Tomatsæsonens afslutning:

En dekorativ have med masser af planter og buske kan være et regium for mange HSP-personer:

Tomatsæsonens afslutning:

tomatplanter

(Billedet kan ikke aktivers)

Som det fremgår af ovenstående billede fra den 07/09 2017, er tomatsæsonen ved at være slut i Danmark. Her tænker jeg selvfølgelig på de tomatplanter, som befinder sig udendørs.

Det er første gang, at jeg forsøger at dyrke tomater, men det har ikke gjort glæden mindre. Man finder jo hurtigt ud af, at planterne kræver daglig omsorg, vand, næring, varme og lys. Det samme gør sig gældende  for os mennesker for, at vi kan folde os ud og blomstre med hver vores særpræg.

Jeg har 4 tomatplanter, hvor der er anvendt 2 arter. De 2 af tomatplanterne giver først frugt på et senere tidspunkt end de andre.

Og hvorfor fortæller jeg så det? Jo, forklaringen er meget enkel.

Den ene af de to tomatplanter, som giver frugt sent, har stået i skyggen af en de planter, som giver frugt tidligt.

Dette har betydet, at denne plante ikke har kunnet udfolde sig på samme måde som dens artsfælle, som der ikke er blevet skygget for.

Præcis på samme måde forholder det sig med os mennesker.

Vi mennesker kræver plads for, at vi kan udfolde os, nogle mere end andre, og her tænker jeg selvfølgelig bl.a. på os særligt sensitive.

Jeg glæder mig allerede til at få nye planter til at udfolde sig optimalt til næste år.

Den omstændighed, at vi HSP-personer ikke altid har de mest optimale muligheder for at udfolde os, betyder ikke, at vi ikke kan gøre en forskel på andre måder.