Jeg har forsøgt mig som forfatter og digter og dermed også kunstner de sidste par år (2019 og fremad) for nu at forklare titlen på indlægget.
Der kan være mange årsager til, at du forsøger dig som kunstner. Måske er der dybest set lige så mange årsager, som der er kunstnere. Det skyldes måske også, at du kan være drevet frem af flere forskellige motiver, som du ikke selv er bevidst om.
For mit eget vedkommende drejer det udelukkende sig om at få givet udtryk for mine tanker og følelser på skrift og få det mangfoldiggjort. Det er nok til at forløse mig.
Jeg har haft en barndom, hvor det blev betragtet som et svaghedstegn, hvis du gav udtryk for dine tanker og følelser. Min far forsøgte direkte at nedbryde mig som et følelsesmenneske. Det gjorde han med det formål at hærde mig, så jeg med tiden kunne blive til en rigtig mand i hans billede.
Desværre var min far jo ikke den eneste, som har et fasttømret billede af, hvad en rigtig mand er. Derfor er det først nu, hvor jeg er kommet på efterløn, at jeg kan folde mig ud som et følelsesmenneske.
Omsider er jeg fri:
Nu da jeg er sikret en fast indtjening, behøver jeg ikke at skulle rette mit kunstneriske virke ind efter min indtjening.
Jeg kan omsider folde mig ud som det menneske, som jeg nu engang er.
Af samme årsag betyder det forståeligt nok mindre for mig, hvad andre måtte mene om mit ”kunstneriske virke”.
Sagt med andre ord har jeg ikke et behov for, at andre kommenterer på det, som jeg skriver eller anerkender det. For mig er det tilstrækkeligt omsider at kunne få luft for mine tanker og følelser.
Jeg er selvfølgelig bevidst om, at det kan virke forvirrende på mange udadvendte mennesker. Udadvendte mennesker har jo som udgangspunkt et stort behov for at spejle sig i andre mennesker og blive anerkendt som de mennesker, de nu engang er.
Sådan er det ikke for mig. Som en kunstner og en HSP-person henter jeg min styrke ind fra mit indre. Jeg ønsker at leve et liv i harmoni med mit hjerte og min sjæl.
I den sammenhæng betyder status og en høj indtjening mindre. Det kan virke forvirrende på de fleste mennesker, som netop føler, at de får en eksistensberettigelse i kraft af status og en høj indtjening.
En del af disse mennesker vil forståelig nok forsøge at sætte spørgsmålstegn ved én både som kunstner og en HSP-person.
Dette er nedenstående digt et udtryk for:
En kunstners dilemma:
Tonen er slået an
med journalistens spørgsmål:
Kan du forklare, hvorfor…?
Spørgeformen er indladende
eller snarere nedladende forstående
Formålet er klart.
Ofret skal krænge sin sjæl ud.
Hendes offer er en digter.
Vi befinder os i et tv-studie,
hvor optagelsen er direkte
Til stede er et indbudt publikum,
som kan understøtte journalisten
Ofret er en særlig sensitiv person.
Hans påklædning er enkel.
Det har han insisteret på.
Hans skjorte er indkøbt i Rema
og virker tarvelig og ussel
i forhold til journalistens påklædning
Hun kender spillet og ved,
hvordan hun skal vinde folkets gunst
Spørgsmålene hagler ned over digteren.
Han søger sandheden og renheden og intet andet
Interviewet skal forløse ham,
og få ham til at føle sig mindre ensom
Journalisten har en anden dagsorden.
Selv søger hun lyset, farverne og storheden
med den løn som er forbundet med det
For hende findes der intet andet.
Hun ved, at hun ikke er alene.
Publikummet er på hendes side.
For hende drejer det sig om at afsløre digteren.
Hendes livsværdier er de eneste sande.
Det ønsker hun at blive bekræftet i.
Digteren er dømt til at tabe slaget på forhånd.
Flertallet er imod ham.
Det ved han godt,
men han har forsøgt,
og det er det vigtigste for ham
Hvordan gør en far sin dreng til en ”rigtig mand”?
Humor hjælper dig igennem livet.