Jeg har lagt en ny kategori ind med betegnelsen: Min mors liv.
Læs også indlægget:
Er det arveligt at være en HSP-person?
Min mor er død nu. Hendes livsforløb er et godt eksempel på, hvordan ens barndom kan indvirke på et liv som HSP-person.
Samtidig var hendes barndom også afgørende for, hvordan min egen barndom blev.
Dette er årsagen til, at jeg har lagt denne kategori ind.
Jeg ville gerne have skrevet mere om hendes livsforløb, fordi hun fortjener det. Det falder imidlertid udenfor denne blogs formål.
Min mor voksede op i et landbohjem i Midtjylland. I nutidens lys må det siges at have været et ret velstående hjem.
Min morfar havde en større gård, hvortil der var tilknyttet et vist antal landbrugsmedhjælpere og en husholderske.
Hvilken plads/position min mormor havde i denne sammenhæng står lidt hen i det uvisse.
Imidlertid har jeg forstået det sådan, at min mormor ofte var indlagt og derfor var meget fraværende i hjemmet.
Tilsyneladende døjede min mormor meget med en hudsygdom og også havde psykiske problemer.
Min mor havde det i det hele taget svært ved at snakke om sin barndom.
Når jeg talte med hende om hendes barndom, kunne der ret hurtigt opstå øjeblikke, hvor hun nærmest gik i panik.
Det betød, at hun kunne komme med udbrud som: ”Vil du ikke godt lade være.”
Samtidig blev hun nærmest som et barn igen med et forskræmt udtryk i øjnene.
Reaktionen indebar jo selvfølgelig også, at jeg ikke syntes, at jeg kunne tillade mig at gå videre med mine spørgsmål.
Det betyder selvfølgelig også, at jeg rummer mange ubesvarede spørgsmål den dag i dag.
Gå videre til det næste afsnit: